Empatisk lytning: 9 enkle empatiske øvelser

En af de mest værdifulde færdigheder inden for personlig vækst og relationer, du kan lære, er empatisk lytning (også kaldet aktiv lytning).

Det er en færdighed, der ikke kun tjener andre, men også en færdighed, der får dig til at blive en mere kærlig, medfølende og tålmodig person.

Det er en vigtig færdighed, som er vigtig at beherske både i din personlige og professionelle interaktion.

Måske er du en person, som andre naturligt opsøger for at dele deres problemer eller frustrationer.

Eller måske vil du gerne hjælpe en af dine nærmeste, som står i et dilemma og ikke ved, hvad du skal gøre.

Hvis du er gift eller har et kærlighedsforhold, kan empatisk lytteevne opbygge en sund og lykkelig forbindelse i stedet for en forbindelse fyldt med konflikter og misforståelser.

Hvordan du lytter til folk kan gøre en stor forskel for dem og for dig.

Hvad er empatisk lytning?

Du tror måske, at empatisk lytning betyder at have medlidenhed med en anden person, men det er meget mere end det.

Empatisk lytning har en enorm terapeutisk værdi for en person, der kæmper med et problem, da det giver dem mulighed for at løse deres problemer i selskab med en omsorgsfuld, opmærksom lytter.

Efterhånden som taleren hører sig selv tale, får han større klarhed over sit problem og bliver bedre rustet til at finde en løsning.

Når han eller hun føler sig hørt, bliver en følelsesmæssig byrde løftet, og de føler sig mindre stressede og forvirrede.

Hvorfor er empatisk lytning vigtig? Som en aktiv lytter giver du taleren mulighed for at opnå større selvværd og selvbevidsthed, blot ved at du er villig til at lytte til ham.

Empatisk lytning:

• Skaber et sikkert rum for konfliktløsning og problemløsning.

• Skaber respekt, tillid og gensidig forståelse.

• Mindsker spændinger og uenighed.

• Opmuntrer til dybere deling af følelser og information.

Empatisk lytning er ikke en naturlig færdighed at mestre, primært fordi de fleste af os hellere vil tale end lytte. Det er mere kompliceret end grundlæggende lytning, fordi empatisk lytning ofte er nødvendig, når taleren har smerter, er vred eller oprevet.

Mediationsekspert og forfatter Gregorio Billikopf siger: "Empatisk lytning kræver, at vi ledsager en person i et øjeblik af sorg, angst, selvopdagelse, udfordring (eller endda stor glæde!)."

Hvordan man øver sig i empatisk lytning

Aktiv, empatisk lytning er ikke en del af en samtale i traditionel forstand. Der er ikke tale om en simpel dialog eller en konkurrence om at tale.

Med empatisk lytning handler det hele om den anden person og det, som vedkommende forsøger at kommunikere - med sine ord, med de ord, der ikke er sagt, og med sine følelser.

Hovedformålet med empatisk lytning er at forstå, hvad den anden person siger, og at give vedkommende plads til at føle sig hørt og bekræftet.

Som en empatisk lytter skal du være villig til at gøre følgende:

• Lad den anden person lede samtalen og bestemme, hvilket emne der skal diskuteres.
• Vær helt opmærksom på, hvad den anden person siger.
• Undgå at afbryde, selv når du har noget vigtigt at tilføje.
• Stil åbne spørgsmål, der inviterer til mere fra taleren.
• Undgå at drage forhastede konklusioner eller tilbyde løsninger.
• Gør taleren opmærksom på, hvad du hørte ham sige.

Ud over disse handlinger er den mest afgørende evne, du kan tilbyde, empati. Empati kræver vilje til at sætte sig i den anden persons sted, så vedkommende føler sig hørt på en ikke-dømmende måde.

Empati er den gode tone i empatisk lytning, da den giver taleren mulighed for at føle sig tryg, anerkendt og værdsat. Med empati fortæller du taleren: "Jeg vil gerne høre, hvad du siger. Jeg forstår din situation, og jeg vil gerne have, at du føler dig tryg ved, at jeg ikke dømmer dig."

Som personlig coach er jeg blevet uddannet til at bruge aktiv lytning med mine klienter. Selv når jeg kan se, hvad jeg mener er den bedste fremgangsmåde for en klient, er min rolle at facilitere deres Det er meget sværere, end det måske ser ud til at være.

Vi ønsker ofte at give folk løsninger og fortælle dem, hvad vi tror, der vil gøre dem lykkeligere, mere succesfulde og mere selvsikre.

Denne tilgang udspringer af et oprigtigt ønske om at forbedre folks liv, men den kan være en reaktion i knæet, fordi vi som kultur er så løsningsorienterede. Vi bliver utålmodige med for mange diskussioner og for få løsninger.

Eksempler på empatisk lytning

Lad os sige, at din ægtefælle kommer til dig og siger: "Jeg er virkelig ked af den måde, du drillede mig på foran vores venner under middagen."

En naturlig første reaktion er, at du føler dig defensiv og måske endda irriteret. Du var legende, og du føler, at din ægtefælle overreagerer eller er for følsom.

Du kan sige disse ting til din ægtefælle, men han eller hun vil føle sig uhørt og misforstået, og du vil gå glip af en mulighed for at relatere til din ægtefælle og føle med i hans eller hendes smerte.

En bedre måde at reagere på ville være at stoppe det, du er i gang med, sætte dig ned med din ægtefælle og give ham eller hende din fulde opmærksomhed. Indgå derefter i en empatisk lyttende samtale som denne:

Dig: "Undskyld, søde. Fortæl mig mere om, hvordan min drilleri fik dig til at føle dig." (Du inviterer din ægtefælle til at fortsætte med at tale og fortælle.)

Din ægtefælle: "Det gør mig flov, fordi det får mig til at virke fjollet og usikker på noget, jeg sætter pris på. Og jeg kan bare ikke lide, at du driller mig foran andre mennesker."

Dig: "Så når jeg driller dig, især foran andre, føler du dig ikke selvsikker og tryg. Og du vil foretrække, at jeg ikke driller dig foran andre, ikke?" (Du bekræfter og afspejler dine ægtefællers ord for at bekræfte dem.)

Din ægtefælle: "Ja, men det er mere end det. Det føles også som om, at du ikke respekterer mig, og at du er villig til at være sjov på min bekostning. Og det gør ondt."

Du : "Wow, sådan havde jeg ikke tænkt på det. Jeg kan godt forstå, at min drilleri kan føles som en nedgørelse eller mangel på respekt. Jeg vil ikke såre dig, og jeg er ked af det. Er der mere, du vil sige?" (Du ærer de følelser, som din ægtefælle har delt, viser empati og indbyder til mere snak.)

Din ægtefælle: "Jeg vil foretrække, at du slet ikke driller mig, især ikke om ting, der er vigtige for mig." (Din ægtefælle siger den sidste del med et stærkt kropssprog.)

Dig: "Jeg hører dig, og jeg vil holde op med at drille dig, for nu ved jeg, hvor sårende det er. Jeg er glad for, at du delte det med mig. Hvad er de ting, der er vigtigst for dig?" (Du har bekræftet din partner og tilbudt at ændre din adfærd, og du har lagt mærke til kropssprog og stillet et åbent spørgsmål for at invitere til mere samtale).

Her er 9 strategier til at øve sig i at lytte empatisk:

1. Tag dig tid.

Aktiv, empatisk lytning kræver tid. Taleren har brug for at føle, at han/hun har al den tid i verden til at frigøre den strøm af følelser og bekymringer, som han/hun har gemt inde i sig. Først når han/hun frigør denne følelsesbaggrund, er han/hun endelig i stand til at få klarhed og drage konklusioner.

Det er let at miste tålmodigheden med en taler, der er ved at bearbejde sine følelser og formulere dem gennem en tåge af følelser eller forvirring. Du kan ikke presse taleren gennem denne proces eller forvente, at han/hun vil acceptere din hurtige løsning. Tålmodighed er afgørende, hvis du virkelig ønsker at hjælpe nogen.

2. Tilbyd empati, ikke sympati.

Nogle gange skjuler vi empatisk lytning med ord af sympati. Måske har vi oplevet en lignende situation, så vi deler den med den talende for at lade ham/hende vide, at vi forstår.

For den taler, der forsøger at bearbejde vanskelige følelser, kan det føles som om, at du stjæler deres opmærksomhed eller afbøjer opmærksomheden mod dig selv.

Ægte empatisk lytning kræver, at du lader dine historier og erfaringer stå uden for døren. Du behøver ikke at dele dem, for at taleren kan vide, at du forstår, hvad hun siger. Empati siger: "Jeg forstår dig", snarere end "Jeg forstår dig, fordi jeg har haft det endnu værre".

3. Vær opmærksom på kropssprog.

Hele din krop skal lade taleren vide, at du er fuldt ud til stede. Sluk din telefon, så du ikke bliver fristet til at kigge på den. Prøv ikke at flytte øjnene for at være opmærksom på andre omkring dig. Hold en åben, accepterende kropsholdning med arme og ben ikke krydset.

Læn dig ind, mens den anden person taler, og se vedkommende i øjnene af og til (men ikke konstant). Prøv ikke at røre dig eller flytte dig rundt for at vise utålmodighed eller irritation.

Vær også opmærksom på talerens kropssprog: Hvad kommunikerer han eller hun med ansigtsudtryk, armenes og benenes stilling eller bevægelser?

4. Afstå fra løsninger.

Selvom du måske har lyst til at springe ind og redde dagen med den perfekte løsning, så lad være med at gøre det. Lyt bare, nik og kom med små kommentarer, der viser, at du har hørt, hvad der blev sagt.

Men afbryd ikke den proces, som taleren gennemgår, mens han eller hun selv finder en løsning.

Du vil som regel opdage, at hvis du venter, vil den anden person komme til den samme konklusion. Hvis de beder dig om en løsning direkte, skal du ikke tilbyde den med det samme.

Spørg taleren, hvad han/hun ville foreslå dig, hvis rollerne var byttet om. Prøv altid at give den anden person magten tilbage.

5. Brug åbne, empatiske eller dinglende spørgsmål.

Brug gennemtænkte, åbne spørgsmål (som kræver mere end et "ja" eller "nej" svar) for at opfordre taleren til at tænke dybere og overveje det hele. Du kan spørge: "Hvordan havde du det med det?" Eller "Hvad tror du, det bedste næste skridt kunne være?"

Du kan også stille empatiske spørgsmål, der relaterer til talerens følelsesmæssige tilstand. Du kan spørge: "Hvad følte du, da det skete?" Du kan måske bemærke, at taleren ser trist ud (eller vred eller bange), og du kan sige: "Dit udtryk ser trist ud. Hvad ligger der bag det?"

Prøv ikke at bruge ledende spørgsmål med det formål at lede taleren til din løsning. Dit mål er at hjælpe ham/hende med at opnå større klarhed og selvbevidsthed.

En måde at gøre dette på er med et "dinglende spørgsmål". Denne form for spørgsmål er et ufuldstændigt spørgsmål som: "Og hvis du skulle gøre det igen, ville du måske..." Det lader tingene hænge uden svar, så taleren kan bestemme samtalens retning.

6. Bed om mere.

Ofte vil en taler give en krumme information, og du kan se, at det kun er toppen af isbjerget. Du ved eller har en mistanke om, at der er mere lige under overfladen, og det eneste, de behøver, er et skub for at bringe det frem. Selv hvis du ikke har en mistanke om, at der er mere, er der som regel mere, så det er altid værd at spørge.

Et så simpelt spørgsmål som "Er der mere?" kan frigøre mere af historien eller følelserne bag historien. Du kan stille dette spørgsmål flere gange (måske lidt omformuleret), indtil det er klart, at taleren ikke har mere at tilføje om emnet.

7. Gentag en sætning eller et ord.

Når taleren deler stærke oplysninger, kan han/hun afslutte med en sætning eller et udsagn, der udtrykker hans/hendes smerte, bekymring eller frustration.

For eksempel kan taleren fortælle en historie om at blive forrådt af en veninde og slutte med udsagnet: "Jeg er så vred, at jeg aldrig vil tale med hende igen." Du kan gentage: "Du er så vred, at du bare ikke vil tale med hende." Eller du kan bare sige: "Du er virkelig vred."

Dette svar lader taleren vide, at du følger med hende, og giver hende et tegn til at tilføje mere eller præcisere sit udsagn. Når du gentager ordet eller sætningen, skal du forsøge at efterligne det samme tonefald, som taleren brugte. Gentag det ikke som et spørgsmål eller med en vurdering.

8. Giv plads til tavsheder.

Lange tavsheder kan være ubehagelige, men modstå trangen til at fylde tavsheden med dine forslag eller bemærkninger. Lad taleren bruge tavsheden til at bearbejde sine tanker og bryde tavsheden, når han eller hun er klar til at tale.

Når du giver dem dette rum uden at afbryde dem, lader du dem vide, at du er der for dem og er villig til at give dem den tid, de har brug for til at opnå klarhed. Når en taler indser, at du ikke vil afbryde ham, kan han/hun sætte farten ned og bearbejde mere internt, hvilket er nødvendigt for analytisk tænkning.

Du vil måske synes, at disse tavsheder og den langsommere tale er vanskelige at håndtere, men det er virkelig en gave at være til stede og give taleren frihed til at reflektere og formulere sig i sit eget tempo.

9. Bevar roen.

Hvis taleren deler intense, følelsesmæssige eller foruroligende oplysninger, er det svært at undgå at udtrykke dine egne følelser eller vurderinger. Du kan føle behov for at reagere med chok, uenighed eller endog afvisende adfærd.

Hvis den person, der taler, er din ægtefælle eller kæreste, og hvis samtalens emne vedrører dig (som i eksemplet ovenfor), er det endnu sværere at holde sig tilbage fra at reagere.

Men det er umuligt at være en aktiv lytter, når du er ved at opbygge din egen sag, aflede skylden eller blive vred. Hvis du ikke kan lytte roligt og øve dig i at lytte aktivt, så vent med samtalen, indtil du kan.

Flere relaterede artikler:

Tag empati-testen og find din personlige score

Sådan starter du en samtale, når du møder en person for første gang

4 almindelige kommunikationsstile i kærlighedsforhold

29 unikke træk ved den intuitive natur Empati

Er der tid til at komme med udfordringer eller forslag?

Når du har været den empatiske lytter og brugt god tid på at give taleren mulighed for at få luft og bearbejde det, vil taleren sandsynligvis selv nå frem til en konklusion eller løsning. Eller måske vil han/hun stadig være forvirret, men føle sig meget lettet og have mere klarhed end tidligere.

Når følelserne er drænet, og ordene er sagt og hørt, kan det være passende for dig at komme med forslag eller udfordre noget, som du mener, bør tages op til fornyet overvejelse.

Spørg altid taleren, om han/hun ønsker dit input, før du siger dine ord. På dette tidspunkt bør han/hun have tillid til dig og erkende, at du ikke dømmer ham/hende.

Nu er det tid til at øve sig i empatisk lytteaktivitet.

Den bedste måde at blive en empatisk, aktiv lytter på er ved at øve sig. Søg efter muligheder for at lytte til en ven, der har et problem, eller en kollega, der har en udfordring på arbejdet.

Gør en dyd ud af at være en bedre lytter over for din partner - selv i perioder med konflikter eller konfrontationer. Din empatiske lytteevne kan nedtrappe et skænderi og tjene som model for den fremtidige kommunikation i parforholdet.

Husk . . . .

• Fokuser opmærksomt på den anden person og på det, han/hun siger.

• Brug empati frem for sympati.

• Giv masser af tid, og lad dig ikke distrahere.

• Undlad at være fordømmende eller give råd.

• Gør rede for, hvad taleren siger.

• Stil åbne spørgsmål.

• Læg mærke til kropssprog.

• Respekter stilhedens øjeblikke.

• Forbliv rolig og fattet.

Empatisk lytning lærer dig at være et mere omsorgsfuldt, humant og kærligt menneske, og det har verden brug for meget mere af.